Derfor skal du vælge et douchetoilet
4 gode grunde til at vælge et douchetoilet
Et douchetoilet bliver også kaldt for et japansk toilet eller et skylle/tørre-toilet. Douchetoilettet er et toilet med bidetfunktion, der blev opfundet i Japan for mere end 40 år siden af virksomheden Toto, som har produceret toiletter siden 1912. I dag er det den absolut mest udbredte toiletløsning i Japan.
Vidste du, at..
- Douchetoilettet er en hygiejnisk løsning
- Du kan justere skyllet, så det matcher dine præferencer
- Douchetoilettet kræver minimal vedligeholdelse og er nemt at rengøre
- Douchetoilettet er den ideelle løsning til ældre og besværede borgere
Der er store fordele ved at vælge et douchetoilet. Blandt andet er det en hygiejnisk løsning, som i stedet for toiletpapir bruger vand til at skylle nænsomt efter hvert toiletbesøg. Herudover kommer de fleste douchetoiletter med flere komfortfunktioner – eksempelvis lugtudsugning, toiletsæde med varme samt lufttørrer.
Måske er du skeptisk ved tanken? Det skyldes formentlig, at du ikke har prøvet et douchetoilet endnu. Det er en diskret, nem og moderne løsning, som kombinerer de bedste funktioner fra toilettet og bidetet. Et luksuriøst toilet, som giver dig et ekstra touch af wellness i hverdagen.
Hvis du endnu ikke er overbevist, følger her fire gode grunde til at vælge et douchetoilet:
1. Vink farvel til toiletpapiret med et douchetoilet
Ville du vaske dine hænder med papir? Eller bruge en vådserviet i stedet for at tage et bad? Vi føler os renest, når vi vasker vores hænder og vores krop i vand. Vand er mere blidt end et tørt stykke papir og vasker skånsomt bakterierne væk, netop derfor er vand også helt oplagt at bruge til rengøring i intim-området. I Japan, hvor douchetoilettet er opfundet, er det næsten utænkeligt at bruge toiletpapir, medmindre du er turist.
Det er stort set umuligt at undgå at få coliforme bakterier på fingrene, når du tørrer dig med toiletpapir. Bakterierne overføres nemt til både skylleknappen og vandhanen ved håndvasken. Vasker du ikke dine hænder grundigt nok, kan de desuden overføres til dørhåndtaget.
Hvert år må tusindvis og atter tusindvis af træer lade livet, så vi kan bruge toiletpapir efter hvert toiletbesøg. Med et douchetoilet bliver du vasket nænsomt med en tempereret vandstråle, hver gang du har været på toilettet. Det er langt mere hygiejnisk end at bruge toiletpapir. Du undgår derfor mange bakterier, når du vælger et douchetoilet.
2. Med et douchetoilet kan du justere skyllet, så det matcher dig
Der findes flere producenter, som har specialiseret sig i douchetoiletter – eksempelvis Geberit. Uanset hvilken producent du vælger, har du med et douchetoilet mulighed for at justere vandtrykkets styrke, så det matcher dig og dine præferencer.
Når først du har indstillet skyllet, husker douchetoilettet automatisk, hvordan du har indstillet strålen, næste gang du sætter dig. Det hele slutter naturligvis med en blid og hurtig lufttørring, så du ikke selv skal tørre dig efterfølgende. En nem og luksuriøs toiletløsning med et touch af wellness, som du ikke kan leve uden, når først du har vænnet dig til den.
3. Det er nemt at rengøre et douchetoilet
Douchetoiletter er belagt med en særlig overflade, som er nem at rengøre. Det betyder blandt andet, at kalkaflejringer ikke sætter sig fast på toilettet – og overfladerne er utroligt nemme at tørre af. Desuden er sprayarmene på douchetoiletter op til 99 procent antibakterielle. Det bliver ikke nemmere at rengøre dit toilet.
Flere af modellerne – eksempelvis Grohe Sensia Arena – er desuden udstyret med et lugtabsorberingssystem, så dit badeværelse til enhver tid virker indbydende uden lugtgener. Et douchetoilet er altså både den ultimative løsning, når det kommer til personlig hygiejne men også i forhold til rengøring.
4. Douchetoilettet er det ideelle toilet til ældre og besværede
Et douchetoilet sørger for renhed og velvære i hverdagen – og det er perfekt til ældre eller besværede borgere. Douchetoilettet kræver nemlig minimal vedligeholdelse, og det er nemt at anvende, da du slipper for at skulle bruge toiletpapir.
Dermed er det muligt at øge selvstændigheden og holde sig selvhjulpen i længere tid. Douchetoilettet egner sig af samme årsag også til handicappede og blinde. Med et douchetoilet får borgeren en større værdighed, og samtidig kan det lette arbejdet for plejepersonalet på sygehuse, plejehjem og lignende.
Populære douchetoiletter