Skab elegance i køkkenet med messing
Messing er et af de materialer, der virkelig har taget danskerne med storm inden for de senere år. Kombinationen af æstetik og funktionalitet passer godt ind i de fleste moderne hjem, og her er især køkkenet et sted, vi ynder at give lidt ekstra fokus. Et lækkert køkken er for mange lig med livskvalitet og overskud, og selvom det helst skal være ultrapraktisk at gå til, må det også gerne se godt ud. Og her kommer messing ind i billedet.Med et udvalg af messingelementer i køkkenet skaber du en tidløs og elegant stil, der giver dig lyst til at fordybe dig i madlavningen eller blot hænge ud i de luksuriøse omgivelser med en kop kaffe eller et glas vin. Læs videre her og bliv klogere på, hvordan du kan opgradere dit køkken med messing.
Messingarmaturer for raffinement
Et af de mest populære anvendelser af messing i køkkenet er messingarmaturer, og det forstår man godt. Dit køkkenarmatur er et helt centralt element og ved at vælge et armatur af messing, giver du hele køkkenet et på én gang sofistikeret og klassisk udtryk.
Køkkenarmaturer i messing fås i mange forskellige stilarter og typer af finish, lige fra poleret messing til børstet messing eller bruneret messing. Uanset, om du foretrækker et moderne eller et mere traditionelt look i dit køkken, er der et messingarmatur, der passer til din stil.
Udover at være æstetisk tiltalende er messingarmaturer også kendt for deres holdbarhed og modstandsdygtighed over for korrosion, hvilket gør dem til et langsigtet valg. Du vil med tiden opleve, at dit messingarmatur får patina, der giver det en dybere, brunlig tone – og sit helt eget unikke udtryk.
Er du vant til at kunne få kogende vand direkte fra hanen? Bare rolig, du kan også sagtens få kogende vandhaner i messing.
Udvid følelsen af luksus med en køkkenvask i messing
Dit køkkenarmatur er et helt centralt element og ved at vælge et armatur af messing, giver du hele køkkenet et på én gang sofistikeret og klassisk udtryk.
En anden anvendelse af messing i køkkenet er messingvaske, som stadig bliver mere og mere populære på grund af deres unikke udseende og holdbarhed. Uanset, om du har et moderne, minimalistisk køkken eller et i mere traditionel landkøkkenstil, vil det flotte element hurtigt blive omdrejningspunktet og tiltrække sig masser af positiv opmærksomhed.
For at passe godt på din messingvask i køkkenet bør du undlade at gøre din køkkenvask til opholdssted for gryder og pander, men i stedet placere dem i en opvaskebalje eller lignende. Messing er heller ikke så glad for alt for meget syre, så du kan med fordel lige skylle efter en gang med rent vand, hvis du har hældt syreholdige væsker, som kaffe, te eller juice, i din køkkenvask af messing.
Ubehandlet messing ældes
De fleste af de messingarmaturer og køkkenvaske du kan finde på CompletVVS er polerede, men ellers ubehandlede. Dette betyder at dit messingarmatur vil patinere med tiden, hvilket betyder at den gyldne farve vil faldne med tiden. Årsagen til dette er at metal ældes naturligt når det er i kontakt med ilt og fugt. Det er en naturlig proces som gør at metallet gradvist vil blive mørkere.
De fleste foretrækker dette look når de køber messing, mens andre bliver overrasket, da de ikke har været opmærksom på denne proces. Det er derfor vigtigt at du tager stilling til hvilket look du er interesseret i, om det er det mere bløde rustikke look, eller om du ønsker det helt skinnende look.
Bruneret messing
Hvis du ikke er til det helt glansfylde og skinnende look og er til det helt rå og rustikke look, så vil messingarmaturer i bruneret messing være det mest optimale valg. Disse armaturer og vaske i bruneret messing er blevet pre-partineret i en smuk bruneret farve. Omvendt vil disse armaturer på områder hvor du er i berøring meget over tid skinne som den guldige messing. Du vil derfor få et levende look med dette valg også.
Fuldend messinglooket med en fastmonteret sæbedispenser
Det kan være svært at begrænse sig, når først du er blevet hooked på messing – men hvorfor skulle du også det? Der er masser af muligheder for at gennemføre messinglooket på en både raffineret og praktisk facon, der vil være til glæde og gavn, hver gang du går i køkkenet.
En bordmonteret sæbedispenser i messing vil ikke kun se enormt godt ud ved siden af dit messingarmatur, den vil også befri dig for ulemperne ved at have en frit flagrende plastflaske med håndsæbe stående og rode på dit køkkenbord. Slip for endeløse indkøb af ikke-særligt-kønt engangsemballage og få stil og styr på området omkring køkkenvasken med en fastmonteret sæbedispenser i messing.
Køb messing til køkkenet hos Completvvs.dk
Hos Completvvs.dk kan du få alt, du skal bruge, til at skabe et elegant og stilfuldt look i dit køkken med messing. Når du dykker ned i vores udvalg af messingarmaturer, vil du hurtigt opdage, at der er noget for enhver smag – og ethvert køkken. Du har også mulighed for at gå hele messingvejen med en køkkenvask i messing og/eller en flot og praktisk bordmonteret messingsæbedispenser. Klik blot dit nye messingudstyr i kurven i dag og glæd dig til at nyde dit opgraderede køkken med messing.