7 gode grunde til at anskaffe sig et blødgøringsanlæg
Der er virkelig mange gode grunde til at anskaffe sig et blødgøringsanlæg – helt sikkert også flere, end vi lister her. Med et blødgøringsanlæg slipper du nemlig for alle de problemer, der opstår, når der er (alt for) meget kalk i vandet.Hvis du bor i et af de områder i landet, hvor vandet er særligt hårdt, ved du det helt sikkert allerede. Kalkaflejringer på fliser og armaturer, tilkalkede elkedler og kaffemaskiner og et højt forbrug af rengøringsmidler og sæbe er blot nogle af de følgevirkninger af højt kalkindhold, som mange døjer med.
Læs med her og bliv klogere på, hvad sådan et blødgøringsanlæg er for en størrelse – og hvordan og med hvad det kan hjælpe dig.
Hvad er et blødgøringsanlæg egentlig?
Et blødgøringsanlæg er et anlæg, der er specialdesignet til at fjerne kalk fra vand, så det efterfølgende vil være ”blødere” og dermed give færre kalkbelægninger på f.eks. brusedøre og -vægge og på dine kararmaturer.
Anlægget opsættes umiddelbart efter vandmåleren i din bolig og er sædvanligvis ikke større, end at du kan have det stående i et underskab eller lignende, så det ikke fylder for meget eller generer æstetikken i hjemmet.
Du kan se vores udvalg af Blødgøringsanlæg lige her.
Hvordan virker et blødgøringsanlæg så?
Rent praktisk fungerer dit blødgøringsanlæg ved hjælp af såkaldt ionbytningsteknologi. Denne teknologi indebærer blandt andet nogle forbindelser, som tiltrækker og binder kalken i vandet. En ionbyttemasse, som vandet fra vandværket ledes igennem, transformerer magnesium- og kalciumionerne til natriumioner. Det har den fordel, at natrium opløses ganske let, hvilket i sidste ende betyder, at du slipper for hårdt vand og irriterende kalkbelægninger.

Du vedligeholder dit blødgøringsanlæg ved, med jævne mellemrum, at fylde salt på det. Anlægget vil selv give dig besked, når det er tid til det. De fleste moderne blødgøringsanlæg er regenererende, hvilket vil sige, at de selv opløser det overskydende kalk, som anlægget opsamler. Ved nogle modeller kan det betyde, at der lige er en lille halv time i døgnet, hvor du ikke får blødgjort vand. Desuden anbefales det, at du cirka én gang om året desinficerer dit blødgøringsanlæg, men derudover er systemet selvkørende.
For at være sikker på, at dit blødgøringsanlæg virker efter hensigten – og for i øvrigt at overholde lovgivningen på området – skal du have en autoriseret VVS-installatør til at montere og tilslutte herligheden til både vand og strøm. Vedkommende vil sørge for, at anlægget er indstillet korrekt i forhold til vandets hårdhedsgrad i det område, du bor, så du kan få allermest ud af det.
Er du nysgerrig efter at kende den eksakte hårdhedsgrad for vandet i dit område af landet? Så klik dig ind på GEUS’ (De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland) kort over Danmark. Husk at markere ”Drikkevandets hårdhed” i listen ude i venstre side: Hvor hårdt er mit drikkevand - kort over Danmark.
Fjern kalk fra vand med et blødgøringsanlæg - 7 fantastiske fordele
Og nu til en flot håndfuld af, hvad vi kunne kalde svarene på ”hvorfor blødgøringsanlæg?” For kalkaflejringer på fliser og flader er blot én ud af mange onder, du kan slippe for med et blødgøringsanlæg. Lad os se nærmere på de fantastiske fordele:
-
Nem rengøring uden kalk: Lad os da bare starte her, for det er jo vitterligt et mas, når der igen skal skrubbes kalk af fliser, håndvaskarmaturer, håndvaske og meget mere. For ikke at tale om det snavs og smuds, der sidder meget bedre fast i den fastgroede kalk. Med et blødgøringsanlæg bliver rengøringen meget hurtigere overstået!
-
Øget levealder for installationer: Hårde hvidevarer og andre installationer belastes ekstremt af det hårde vand, der skyller igennem dem. Kalken sætter sig på ventiler, filtre og varmelegemer og tærer på installationerne. Et blødgøringsanlæg kan forlænge deres levetid.
-
Friske farver og bløde tekstiler: Er du træt af stive håndklæder og nyt tøj, som alt for hurtigt mister de klare farver? Med det bløde vand fra et blødgøringsanlæg slipper du for, at kalken i vandet sætter sig i sengetøj og håndklæder og skaber en ubehageligt ru overflade, samtidig med at dit tøj bevarer farverne bedre.
-
Skær ned på sæbeprodukter: Det hårde vand kræver, at du bruger forholdsvis store mængder sæbe og shampoo i forbindelse med dit daglige bad, ligesom doseringen til både tøjvask og opvask er i den omfattende ende. Blødgøringsanlægget hjælper dig med at spare på sæben, hvilket både er godt for din økonomi og for miljøet.
-
Besparelser på (energi)kontoen: Kalk på varmelegemer i vaske- og opvaskemaskiner sætter installationerne på overarbejde, da det ikke kun er vandet, men også kalken, der skal varmes op. For ikke at tale om elkedlen, som kan kræve en næsten ugentlig afkalkning for at fungere tilfredsstillende. Med et blødgøringsanlæg kan du derfor spare på energien, hvilket også vil sige på elregningen, og det er bestemt værd at tage med.
-
Få blødt hår og smuk hud: Kalk i vandet er med til at udtørre din hud og gøre dit hår stift og umedgørlig. Uden kalk i vandet bliver din hud ikke tør og irriteret, du vil derimod opleve, at dit hår og din hud føles blødere og glattere. Det betyder også, at der skal bruges mindre shampoo og mindre creme for at opnå det bløde resultat samt at farvede hår bevarer sin glans og farve i længere tid.
-
Vand, der smager som mineralvand på flaske: Det er tydeligt at man kan smage når vand indeholder meget kalk og det er for de fleste ikke en god smagsoplevelse. Anbefalingerne lyder på at justere blødgøringsanlægget til omkring 6 hårdhedsgrader. De fleste vand du kan købe på flaske indeholder præcis 6°dH. Nogle oplever en tydelig forbedring af smagen, men det handler i de fleste tilfælde om tilvænning.
Det er tydeligt at man kan smage når vand indeholder meget kalk og det er for de fleste ikke en god smagsoplevelse. Anbefalingerne lyder på at justere blødgøringsanlægget til omkring 6 hårdhedsgrader. De fleste vand du kan købe på flaske indeholder præcis 6°dH. Nogle oplever en tydelig forbedring af smagen, men det handler i de fleste tilfælde om tilvænning.
Det med småt
Alt i alt er et blødgøringsanlæg en virkelig god investering, hvis du som så mange andre er godt træt af bivirkningerne ved det kalkholdige vand. Men selvfølgelig er der et par punkter, som skal overvejes til sidst, nemlig: Hvad er ulemperne ved et blødgøringsanlæg, hvad koster sådan en størrelse – og hvilket blødgøringsanlæg skal man vælge?
Alt i alt er et blødgøringsanlæg en virkelig god investering, hvis du som så mange andre er godt træt af bivirkningerne ved det kalkholdige vand.
Hvis vi tager ulemperne først, så påpeges det ind imellem, at man med blødere drikkevand går glip af en væsentlig kilde til indtag af kalk og magnesium, hvilket kan gå ud over vores knogler og tænder. Der lader dog ikke til at være korekt, og i de fleste husholdninger vil f.eks. mælkeprodukter i vid udstrækning levere den nødvendige kalk. Du vil i øvrigt også ofte kunne indstille dit blødgøringsanlæg til en hårdhedsgrad, hvor du både får en mærkbar effekt, men samtidig kan bibeholde de sunde mineraler i vandet.
En anden ulempe fører os direkte til næste punkt, nemlig hvad et blødgøringsanlæg koster, og det er ikke helt billigt. Du skal regne med en udskrivning på et sted mellem 10 og 35.000 kr. alt efter, hvor stor en kapacitet dit blødgøringsanlæg skal have. Til gengæld sparer du så penge på alt fra sæbe, rengøringsmidler, el og hvidevarer, der skal udskiftes før tid. På den måde går der nok ikke længe, før dit blødgøringsanlæg er tjent ind.
Sidst, men ikke mindst, skal du beslutte dig for, hvilket blødgøringsanlæg du gerne vil have installeret derhjemme. Det vigtigste er at finde et anlæg, der kan producere blødt vand til alle i husstanden eller ejendommen. På det enkelte produkt kan du se, hvor mange personer det egner sig til. Kan du godt lide, at tingene er lidt ekstra smarte, vil det glæde dig, at nogle blødgøringsanlæg er app-styrede, så du f.eks. kan få tilsendt en notifikation, når der skal fyldes salt på.
Køb dit blødgøringsanlæg hos Completvvs.dk
Er du blevet lun på tanken om nem rengøring, blødt sengetøj og store besparelser på el og rengøringsmidler til både krop og bolig, ja så er du heldigvis landet det rigtige sted. Hos Completvvs.dk har vi udvalgt nogle af markedets stærkeste blødgøringsanlæg, som vi sælger til vores faste lave priser. Du kan tilmed få alt, hvad du i øvrigt skal bruge til installationen samt salt, desinfektionspulver og meget mere. Glæd dig til de mange fantastiske fordele og vælg dit blødgøringsanlæg allerede i dag.