Toiletter med P-lås
Udover den fleksible universallås, kan et toilet med P-lås fås med en masse spændende finesser og funktioner, som f.eks. rengøringsvenlig belægning og vandbesparende funktioner. Ligeledes kan du vælge imellem mange forskellige udtryk og stilarter fra det minimalistiske til det mere romantiske look.
3 fleksible tilslutningsmuligheder for dit toilet med P-lås
I væg/faldstamme bagved toilettet
Et toilet med P-lås er designet således, at afløbet på toilettet går vandret bagud, og det er derfor oplagt at tilslutte toilettet til et afløb i væggen eller en faldstamme direkte bagved toilettet.
I væg/faldstamme ved siden af toilettet
Der er ingen grund til at fortvivle, hvis dit badeværelse er sådan indrettet, at du må tilslutte dit toilet i en væg eller en faldstamme til en af siderne for toilettet. Med de rigtige afløbsrør, er et toilet med P-lås fleksibelt til både højre og venstre.
I afløb i gulvet
Har du afløb i gulvet under toilettet, er det muligt, at du har eller tidligere har haft et toilet med S-lås, da afløbet herpå løber lodret nedad. Vil du gerne tilslutte et P-lås-toilet til et gulvafløb, er det dog heller ikke noget problem – igen handler det blot om at finde de passende afløbsrør til projektet.
-
1
Hvad er et toilet med P-lås?
Et toilet med P-lås er et toilet, hvor afløbet peger vandret bagud. Ofte vil man finde toiletter med P-lås i etageejendomme, hvor de f.eks. tilsluttes en faldstamme, der løber ned gennem hele bygningen. Omvendt vil man i parcelhuse tit se toiletter med S-lås, som er designet, så afløbet går lodret ned i et afløb i gulvet. P-låsen kaldes dog også for universallås, da den har mange fleksible tilslutningsmuligheder. Det handler sådan set bare om at anskaffe sig den rigtige type afløbsrør.
-
2
Hvad er et toilet uden skyllekant?
En skyllekant – eller skyllerand – er den lille kant under toiletbrættet på et traditionelt toilet, hvorfra vandet løber, når der bliver skyllet ud. I nyere toiletter har man ofte fjernet skyllekanten, da den er en værre bakteriesamler, som ikke er speciel nem at rengøre. I mange moderne designs skylles vandet rundt på en måde, så man slipper for den lukkede skyllekant og derfor får en noget mere hygiejnisk og rengøringsvenlig løsning.