Varmepumper
3 gode grunde til at installere en varmepumpe
Økonomisk varmeløsning
Fælles for alle typer af varmepumper er, at de er utroligt gode til at udnytte den varmeenergi, de får tilføjet, så du kan få en masse energi for dine penge. Det betyder en økonomisk gevinst for dig.
Bruger luft eller jord til at lave varme
En varmepumpe er en god opvarmningsløsning, da den trækker varme ud fra luften eller jorden, ressourcer som aldrig slipper op, og bruger den til at lave varme og varmt vand til din bolig.
Nem at vedligeholde
I en travl hverdag er det også et plus, at der ikke er en masse besværligt vedligehold forbundet med din varmeløsning. Varmepumper passer stort set sig selv og skal blot have et serviceeftersyn én gang om året.
-
1
Hvordan virker en varmepumpe?
Det smarte ved en varmepumpe er, at den del, der er placeret uden for huset, trækker varmeenergi ud af udeluften, hvorefter denne varmeenergi ledes ind til indedelen af varmepumpen. Udedelen kan forenklet betegnes som en kompressor og indedelen en kondensator, der står for processen med at sende varmen ud i stuen og/eller ud i dine varmerør.
-
2
Hvordan fylder man kølemiddel på varmepumpe?
At fylde kølemiddel på din varmepumpe er en opgave for en autoriseret kølemontør eller anden professionel ud i varmepumper. Typisk vil der blive påfyldt kølemiddel efter behov i forbindelse med det årlige serviceeftersyn, som er lovpligtigt, når du har opsat en varmepumpe.